AstraZeneca vaccine droppes i Danmark

Det efterlader tre godkendte vacciner tilbage, hvoraf den ene er sat på pause.

Vaccinen fra AstraZeneca droppes nu helt i Danmark og er skrevet ud af det samlede vaccinationsprogram.

Sådan lyder det fra sundhedsmyndighederne ved et pressemøde i Sundhedsstyrelsen onsdag.

Danmark er dermed det første land i verden, der vælger at skrotte vaccinen helt, efter den i flere lande har været på pause, mens sammenhængen mellem vaccinen og få, men usædvanlige bivirkninger undersøges.

Beslutningen om at droppe vaccinen kommer af to forskellige årsager.

Den ene årsag er, at man nu kan konstatere en sammenhæng mellem vaccinen og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper.

Det fortæller Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ved dagens pressemøde.

- Vi ved, at det her er noget, der skyldes vaccinen.

Han understreger samtidig, at det ikke alene sammenhængen mellem vaccine og bivirkninger, der gør, at AstraZeneca-vaccinen droppes. Vacciner "har altid bivirkninger", siger han, og i Danmark er vi i udgangspunktet ikke "bivirkningsforskrækkede".

Desuden er det kun i ekstremt sjældne tilfælde, at de alvorlige bivirkninger opstår. Ifølge Søren Brostrøm er det nemlig omkring en ud af 40.000 vaccinerede, der oplever at få dem.

Derfor er den anden årsag til at droppe vaccinen også, at myndighederne ikke ønsker at løbe nogen risiko ved at bruge den, så længe smitten i Danmark er under så stor kontrol, som den er i øjeblikket.

Lyn-analyse Politisk er det alvorligt, at AstraZeneca-vaccinen nu bliver droppet. Men det bliver først ekstremt alvorligt, hvis vaccinen fra Johnson & Johnson også sættes ud af spil længe. Men alle ved, at det ikke er regeringen eller Magnus Heunicke, man kan give skylden for problemer med vaccinerne. Og for engangs skyld har vi i Danmark været vakse ved havelågen ved at skaffe os store mængder vaccine. Derfor er der ingen panikstemning endnu - selvom det selvfølgelig er en streg i regningen.

Senere onsdag vil en ny og opdateret kalender blive præsenteret, hvori AstraZeneca-vaccinen altså ikke længere indgår.

Med den vaccine ude af ligningen er der tre godkendte vacciner tilbage i det danske vaccinationsprogram.

Hvilke vacciner er der nu tilbage? Pfizer-BioNTech: Kræver to stik. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 4,6 millioner personer med den amerikansk-tyske vaccine.

Moderna: Kræver to stik. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 3,0 millioner personer med den amerikansk-tyske vaccine.

Johnson & Johnson: Kræver et stik. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 8,2 millioner personer med den amerikansk-tyske vaccine. Vaccinen er lige nu sat på pause i Europa af selskabet selv.

Det drejer sig om de to vacciner fra Pfizer/BioNTech og Moderna, der allerede er i brug, samt en sidste fra Johnson & Johnson, der endnu ikke er taget i brug herhjemme.

Der er dog formentlig et stykke vej endnu til, at sidstnævnte vaccine ender i danske overarme, da det amerikanske selskab selv netop har udskudt udrulningen i Europa på baggrund af seks tilfælde af sjældne blodpropper i USA.

De seks tilfælde kommer ud af i alt knap syv millioner amerikanere, der har fået Johnson & Johnson-vaccinen.

Derfor er heller ikke denne vaccine i spil i Danmark, men sundhedsmyndighederne oplyste tirsdag, at en endelig melding kommer senere denne uge.

De første og længe ventede vaccinedoser fra det svensk-britiske medicinalfirma AstraZeneca blev leveret herhjemme i februar, men siden 11. marts har vaccinen dog været sat helt på pause i Danmark.

Det har den, mens undersøgelser om en mulig sammenhæng mellem vaccinen og sjældne, men alvorlige blodpropper har stået på.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fortsatte længe med at anbefale brugen af AstraZeneca på trods af, at flere lande i Europa satte vaccinen på pause.

I sidste uge var beskeden fra EMA dog, at der er en mulig sammenhæng mellem den og de sjældne blodpropper.

Alligevel anbefaler agenturet, at medlemslandene fortsætter brugen af vaccinen, fordi fordelene ved at få vaccineret den europæiske befolkning opvejer de sjældne risici, lød det.